Nye familiemedlemmer

Nu hvor vi er flyttet på landet, og vi har fået plads og muld under skoene, er det jo oplagt, at vi skal have hunde, som ungerne har plaget om meget længe.
Så for 14 dage siden kørte familien afsted i vores Dodge, for at hente de nye familiemedlemmer. En cockerspaniel og en schäfer, 9 uger gamle og bare nuttede.
Det er fuldstændig som at have fået småfolk igen. Vi er oppe flere gange om natten og vi kæmper med at få dem renlige. Forleden jeg kom hjem fra arbejde, var min nye kurv fra Rice íkke længere en kurv og min søns bombibitt regntøj, som han havde glemt at hænge op, flænset af sylespidse hvalpetænder. Så vi er blevet gode til at huske, at fjerne alt det vi holder af - det er små banditter, som man ikke kan andet end holde af.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.